Af og til opstår spørgsmålet, om en fagforenings aktiviteter er omfattet af markedsføringsloven eller ej, og dermed om fagforeningen skal overholde markedsføringsloven i sin markedsføring.
For nylig havde Højesteret lejlighed til at tage stilling til dette spørgsmål i en sag anlagt af 3F mod Det Faglige Hus.
Det Faglige Hus havde efter 3F’s opfattelse overtrådt markedsføringsloven og varemærkeloven i en helsidesannonce i gratisavisen 24 Timer, hvor man forsøgte at hverve nye medlemmer.
Spørgsmålet for retten var derfor i første omgang, om Det Faglige Hus i forbindelse med den pågældende markedsføring skulle overholde markedsføringsloven. Det nåede såvel Sø- og Handelsretten som Højesteret frem til, at Det Faglige Hus ikke skulle.
Højesteret udtalte i den forbindelse, at hverken markedsføringsloven eller lovens forarbejder udtaler sig særskilt om, hvorvidt en fagforenings virksomhed er omfattet af loven. Det afgørende er derfor de konkrete aktiviteter, fagforeningen udøver. I den forbindelse fastslår Højesteret, at en fagforenings traditionelle kernevirksomhed – indgåelse af kollektive overenskomster om løn og arbejdsvilkår for medlemmer inden for et fagområde ikke kan anses for handlinger i erhvervsøjemed, hvorfor de ikke er omfattet af markedsføringsloven. Samtidig konstaterer Højesteret dog også, at fagforeninger i stigende grad opererer på et kommercielt marked præget af indbyrdes konkurrence og kamp om medlemmerne med deraf følgende markedsføringstiltag. I det omfang en fagforening ikke eller kun i begrænset omfang forhandler og indgår kollektive overenskomster, men varetager medlemmernes interesser ved levering af tjenesteydelser i form af juridisk og faglig bistand eller varetager medlemmernes interesser ved salg af forsikringer og ved rabatordninger mv, må sådanne aktiviteter ifølge Højesteret som udgangspunkt anses for erhvervsvirksomhed omfattet af markedsføringsloven.
Som den konkrete sag var forelagt for Højesteret, var der dog ikke grundlag for at fastslå, at Det Faglige Hus i almindelighed drev virksomhed i erhvervsøjemed. Annonceringen kunne herefter ikke anses for foretaget i erhvervsøjemed og var derfor ikke omfattet af hverken markedsføringsloven eller varemærkeloven.
Dommen, der blev afsagt den 9. december 2013, er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen, U.2014.867H.