Nyheder

Ændring af markedsføringsloven på vej

Skrevet af:

Kort før jul sendte Forbrugerstyrelsen et forslag til to ændringer af markedsføringsloven i høring.

Det foreslås for det første, at der indføres en generel faktureringspligt, hvor erhvervsdrivende ved salg af tjenesteydelser udført efter regning altid skal udstede en specificeret regning, der gør det muligt for forbrugeren at kontrolle prisen. Normalt skal man ifølge forslaget have oplyst timeprisen, timeforbruget og materialeforbruget. Beder forbrugeren om det, skal den erhvervsdrivende også give andre relevante oplysninger, som kan være relevante for at kontrollere regningens indhold. I dag findes der specifikke faktureringskrav på en række områder. Disse særregler ophæves samtidig med ændringen.

Den anden ændring går ud på at gøre det muligt at forlænge Forbrugerombudsmandens ansættelsesperiode. Som reglerne er i dag, ansættes Forbrugerombudsmanden for en periode på 6 år uden mulighed for forlængelse. Ifølge forslaget skal det fremover være muligt at forlænge ansættelsen med i første omgang 3 år, samtidig med at det herefter også bliver muligt at genansætte Forbrugerombudsmanden for yderligere 6 år efter fornyet opslag.

Ifølge det foreliggende forslag skal ændringerne træde i kraft pr. 1. juli 2010.

Læs forslaget

0
  Relaterede indlæg
  • No related posts found.