| Bekendtgørelse om fastsættelse af beløbsgrænser i konkurrencer |
|
|
|
(Bekendtgørelse nr. 1152 af 16. december 1994 om fastsættelse af beløbsgrænser i konkurrencer) I medfør af § 9, stk. 2, i lov nr. 428 af 1. juni 1994 om markedsføring og § 1 i bekendtgørelse nr. 889 af 26. oktober 1994 om henlæggelse af visse beføjelser til Forbrugerstyrelsen fastsættes: § 1. Lovens § 9, stk. 1, gælder ikke, hvis værdien af den enkelte gevinst ikke overstiger 100 kr. og hele markedsføringstiltagets samlede gevinstværdi ikke overstiger 1.000 kr. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Forbrugerstyrelsen, den 16. december 1994 Niels Erik D. Jensen / Steen Frederiksen |

