| Oplysninger om sælger |
|
|
Oplysninger om sælgerForud for et salg skal du oplyse køber om din virksomheds navn, virksomhedens erhvervsmæssige hovedaktivitet, virksomhedens fysiske adresse og navn og fysisk adresse på en eventuel repræsentant for virksomheden. Nedenfor finder du en uddybning af indholdet af de enkelte oplysninger. Mange sælgere vælger at give disse oplysninger i deres salgs- og leveringsbetingelser, som alligevel skal præsenteres for køber som et led i købsprocessen, jf. afsnittet om aftaleindgåelse. Andre vælger at lade oplysningerne fremgå på hver eneste side eller på en af siderne i bestillingsprocessen. Alle disse fremgangsmåder må anses for at opfylde lovens krav. Kravet følger af forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 1. Dit navnDu skal oplyse dit "officielle" virksomhedsnavn, som du står registreret med i for eksempel CVR-registret. Selskaber skal oplyse selskabsnavnet. Aktie- eller anpartsselskaber, der anvender et binavn, har pligt til at anføre hovednavnet i parentes, jf. aktieselskabslovens § 153, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 2, stk. 4. Din erhvervsmæssige hovedaktivitetDu skal oplyse om din erhvervsmæssige hovedaktivitet. Din fysiske adresseDu skal oplyse den fysiske adresse, hvorfra du driver din virksomhed. Det afgørende for hvilken fysisk adresse du skal oplyse er, hvorfra du reelt driver din virksomhed, og ikke hvor for eksempel serveren, der hoster hjemmesiden, er placeret. Hvis virksomheden drives fra flere forskellige fysiske adresser, er det den adresse, hvorfra hovedaktiviteten udøves, du skal oplyse. Herudover skal du også oplyse om alle andre fysiske adresser, der kan være relevante for forbrugerens kontakt med dig. Hvis for eksempel reklamationer skal sendes til én adresse, og varer, man ønsker at fortryde købet af, skal sendes til en anden adresse, skal begge disse fysiske adresser oplyses. Navn og fysisk adresse på en eventuel repræsentant for sælgerHvis du er repræsenteret ved en anden, skal du give relevante oplysninger om denne repræsentant, herunder alle de fysiske adresser, der kan være relevante for forbrugerens forbindelse til repræsentanten. Oplysningerne om repræsentanten skal ikke gives i stedet for oplysningerne om sælger selv, men ud over disse oplysninger. |
| Senest opdateret: Lørdag, 14. juni 2008 19:10 |

