| Om varen/ydelsen |
|
|
Varens/ydelsens karakter og væsentligste egenskaberDu har pligt til at oplyse køber om varens/ydelsens karakter og væsentligste egenskaber. Det afhænger af varens/ydelsens art, hvor omfattende eller detaljerede oplysninger, du skal give. I praksis volder kravet normalt ikke problemer, idet de relevante oplysninger står i umiddelbar tilknytning til den enkelte vare, og ellers kan man ofte klikke på et tydeligt link for yderligere oplysninger. Begge dele må anses for at opfylde kravet. Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt kun at oplyse varens navn og så lade det være op til køber selv at søge oplysninger om varen andetsteds. Giver du ikke selv de nødvendige oplysninger om varen, kan det få betydning ved en eventuel efterfølgende vurdering af, om der foreligger en mangel ved det købte. Kravet følger af forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 2. |

